CIBA VISION

Milepæle i vores historie

CIBA VISION blev grundlagt i 1980 som en forretningsenhed i den farmaceutiske division af Ciba-Geigy USA. I 1996 gik Ciba Geigy sammen med Sandoz og dannede Novartis, en af verdens førende virksomheder inden for sundhed og lægemidler, og CIBA VISION blev oprettet som kontaktlinsedivision i Novartis.

I 1980 gjorde CIBA VISION sin entre på markedet for bløde kontaktlinser. Ved hjælp af innovation, strategiske erhvervelser og evnen til at være på forkant med markedsudviklingen og nye teknologier er CIBA VISION vokset fra at være et nystartet foretagende til en virksomhed med en omsætning på over 1 mia. US dollar.

CIBA VISIONs hurtige vækst skyldes ikke mindst forståelse for kundernes behov – det være sig optikere, forbrugere og samarbejdspartnere – og evnen til at levere innovative, enestående løsninger. En væsentlig årsag til virksomhedens succes skyldes dog også vores kompetente, nytænkende team, der består af mere end 6.000 medarbejdere, der håndterer udfordringer og muligheder på nye og anderledes måder.

Nedenfor følger nogle af de milepæle, vi har nået i årenes løb.


2005

  • Vi introducerer CIBASOFT Progressive Toric – en speciel multifokal torisk linse, som giver personer med bygningsfejl og aldersbetinget langsynethed et godt syn på kort og mellemlang afstand uden at gøre synet på lang afstand dårligere.
  • Vi åbner en meget stor fabrik i Singapore for at øge produktionen af Focus DAILIES-linser.
  • Vi udvider parametrene for Air Optix™ – linsen, hvis høje iltgennemtrængelighed giver hvidere og friskere øjne.
  • Vi introducerer den nye Focus® DAILIES® med AquaComfort™, et fugtgivende stof, der er indbygget i linsematerialet, og som giver bedre komfort ved slutningen af dagen end tidligere.
  • Vi er den første linseproducent, der med positivt resultat gennemfører det 1-årige efter-markedsstudie, som kræves af FDA for kontaktlinser, der anvendes kontinuerligt i op til 30 døgn. Studiets resultat bekræfter den langsigtede sikkerhed i forbindelse med kontinuerligt brug af de bløde kontaktlinser AIR OPTIX NIGHT & DAY™ med høj iltgennemtrængelighed.
  • CIBA VISION påtager sig at yde støtte til Optometry Giving Sight, en fond for støtteprojekter inden for øjensundhed i udviklingslande. CIBA VISION bidrager med 1 mio. dollar i fem år.

2004

  • Vi introducerer Air Optix™ – en linse til dagbrug og med høj iltgennemtrænglighed, som giver hvidere, friskere øjne.
  • Vi introducerer SOLO-care AQUA® – en kontaktlinsevæske, der ikke kun renser og desinficerer, men som også bevarer fugtigheden og modvirker, at linsen tørrer ud – alt sammen i én og samme flaske. Resultatet er: komfortable linser med den rette fugtighed hele dagen, selv i de mest barske miljøer.

2003

  • Vi forbedrer vores kundefokus ved at udvide salgsorganisationen i Nordamerika.
  • AIR OPTIX NIGHT & DAY™-linsen godkendes af FDA og Health Canada til medicinsk brug og markedsføres i plan.
  • Vi lancerer FreshLook Dimensions™, næste generation af farvede kontaktlinser, som er beregnet til at forstærke lyse øjenfarver og gøre dem endnu smukkere. Vi lancerer også to nye FreshLook ColorBlends-linser – True Sapphire og Pure Hazel – som giver en mere intensiv ændring af øjenfarven end andre FreshLook ColorBlends-varianter.
  • Vi introducerer de langtidsvirkende komfortdråber AQuify™.

2002

  • CIBA VISION og Johns Hopkins påbegynder et efter-markedsstudie med over 5.000 brugere af AIR OPTIX NIGHT & DAY™-linser
  • Focus® DAILIES® Toric, verdens første endagslinse til personer med bygningsfejl, lanceres først i Schweiz og derefter i de øvrige europæiske lande samt USA og Canada.
  • AIR OPTIX NIGHT & DAY™- linsen bliver CE-mærket i Europa til medicinsk brug.
  • Vi lancerer FreshLook Radiance™, de første kosmetiske kontaktlinser med perlemorseffekt til både lyse og mørke øjne. Linsen gør den naturlige øjenfarve mere skinnende og giver øjnene mere glans.
  • Vi introducerer en ny fremstillingsproces, som gør FreshLook® Colors-kontaktlinser mere komfortable end nogen sinde før.

2001

  • Sammenlægningen af CIBA VISION og Wesley Jessens salgsorganisationer fuldendes – CIBA VISIONs samlede salgsstyrke bliver branchens største.
  • SOLOCARE® PLUS, en alt-i-en-linsevæske bliver CE-mærket til brug uden gnubning og skylning.
  • Lanceringen af Focus® DAILIES® Progressives, verdens første endagslinse til aldersbetinget langsynethed – som giver samme mulighed for korrektion af synet som flerstyrkebriller og læsebriller – udvides i juni til også at omfatte USA and Canada.
  • SOLOCARE® PLUS lanceres i Europa.
  • Vi lancerer AOSEPT®, den første alt-i-én-væske uden gnubning og skylning, som ikke indeholder konserveringsmiddel, i USA.
  • FDAs rådgivende ekspertgruppe anbefaler, at AIR OPTIX NIGHT & DAY™ godkendes til op til 30 døgns uafbrudt brug.
  • Det amerikanske FDA godkender AIR OPTIX NIGHT & DAY™ kontaktlinser til uafbrudt brug i op til 30 døgn.
    •  AIR OPTIX NIGHT & DAY™ bliver den førende silikonehydrogellinse på det europæiske marked. Salget af denne linsekategori stiger med næsten 100%.

2000

  • AOSEPT PLUS, et effektivt, peroxidbaseret alt-i-ét-system uden konserveringsmiddel, lanceres i Europa.
  • CIBA VISION offentliggør en aftale om at overtage Wesley Jessen, en af verdens førende virksomheder inden for udvikling, produktion og markedsføring af speciallinser.

1999

  • CIBA VISION modtager godkendelse til CE-mærkning i forbindelse med markedsføring af AIR OPTIX NIGHT & DAY™ i Europa til kontinuerlig brug i op til 30 døgn.
  • Vi lancerer Focus® Progressives, bløde kontaktlinser til personer, der anvender flerstyrkebriller.
  • SOLO-CARE™ bliver den første rense- og desinfektionsvæske, som godkendes af FDA til rensning af både bløde og hårde linser på blot 10 minutter.

1997

  • Vi introducerer AOSEPT® med den neutraliserende AODisc® indbygget i linseetuiet for at sikre øget bekvemmelighed.

1996

  • Lancering af Focus® DAILIES® endagslinser i Norge. Focus® DAILIES® repræsenterer et gennembrud inden for kategorien endagslinser, både hvad angår egenskaber og konkurrenceevne.
  • Vi offentliggør vores planer om at etablere Novartis gennem en sammenlægning af Ciba-Geigy og Sandoz.
  • Den formelle indkorporering i Novartis godkendes. CIBA VISION etableres som kontaktlinsedivisionen i denne førende globale virksomhed inden for medicin og sundhed.

1993

  • CIBA VISION overtager Laboratories Faure i Frankrig og lancerer SOLOCARE™ i Europa. SOLOCARE™ er en kontaktlinsevæske, der både renser og desinficerer.

1991

  • Vi lancerer Illusions® (tefilcon) – farvede linser til mørke øjne.
  • Hovedkontoret i USA med optik, forskning og udvikling samt administration flyttes til Duluth, ca. 55 km nord for Atlanta, Georgia.

1990

  • Vi introducerer den første bløde månedslinse: Focus® (vifilcon A) Monthly Replacement Lenses.

1988

  • CIBA VISION overtager rettighederne til at markedsføre CooperVisions sortiment af linseplejeprodukter uden for USA.

1985

  • CIBA VISION overtager American Optical Companys produktsortiment inden for kontaktlinser og kontaktlinsevæsker, herunder AOSEPT®-systemet til desinfektion og neutralisering.

1984

  • Vi bliver en af de første store producenter, der markedsfører en blød kontaktlinse, som forstærker øjenfarven: Softcolors® (vifilcon A).

1983

  • Vi introducerer BiSoft®, den første FDA-godkendte bløde, progressive kontaktlinse.
  • Vi etablerer os på det europæiske marked gennem overtagelsen af Titmus Eurocons kontaktlinsevirksomhed.

1981

  • CIBA VISION markedsfører som de første en håndteringsfarvet blød kontaktlinse.